2084
– Et dystopisk sansebombardement efter George Orwell.
Multimedialt teatershow med hologram-effekter, videoprojektioner og elektronisk soundtrack.
År 2084: Superstaten Europia beherskes af en diktatorisk inderkreds anført af den forførende virtuelle leder Big Mother. Et højteknologisk samfund, som bygger på angst, had og totalovervågning. Vincent Storm arbejder i Ministeriet for Sandhed med at omdigte historien efter ordre fra Inderkredsen. Hans længsel efter frihed vokser, og han indleder et illegalt kærlighedsforhold til Julie. Men Big Mother ser alt, og det uundgåelige sker!
Når demokratiet og kloden slår revner
2084 er en dramatiseret opdatering af George Orwells udødelige fremtidsroman ’1984’. Et multimedie-teatershow med hologram-effekter, som det ikke er set før på en dansk teaterscene.
For hvordan udvikler vores verden sig, når klimaet på et tidspunkt for alvor bukker under?
Medvirkende – Marius Bjerre Hansen, Malte Frid-Nielsen, Xenia Noetzelmann, Jonas Littauer, Annika Johannessen (video), Ludmilla Faber Striim (video), Selma Mønsted (video), Mo Chara (video)
Idé og koncept – Jonas Littauer & Krzysztof Minkowski
Manuskript og dramaturgi – Eva Littauer
Iscenesættelse – Krzysztof Minkowski
Scenografi og kostumer – Konrad Schaller
Lyddesign – Simon Littauer
Lysdesign og opsætning video – Lars Egegaard Sørensen
Video og teknisk programmering – Jens Mønsted
Producent – Jonas Littauer
Turnéteknik og afvikling – Brian Larsen
Grafisk design – Konrad Schaller
Pressefotos – Annett Ahrends
Generøst støttet af Statens Kunstfond, Kulturudviklingspuljen Aarhus, Dansk Skuespillerforbund og Lemvigh-Müller Fonden.
Forestillingen er produceret af Det Dramatiske Udgangspunkt i co-produktion med Teater Katapult i Aarhus, hvor forestillingen havde premiere september 2021.
ANMELDELSER:
Kulturkupeen ★★★★★
“Imponerende disciplineret og velspillet fremtidsgyser!”
POV international ★★★★★
„Den menneskelige fornedrelse. Viljen til at sværge på, at sort er hvidt, hvis bødlen eller Big Mother kræver det. Det kryber i den grad under huden, når det sker på scenen foran os i 2084. Langt mere end en film ville gøre det.“
Kulturinformation ★★★★
„‘2084’ – på MUNGO PARK rammer plet og har formået at behandle Orwells forelæg med respekt i deres uptuning af stykket. Vi præsenteres også for filmklip og video på en helt særlig måde, der virker perfekt.“
Morten Buckhøj – teater og revy ★★★★
„‚2084’ er en interessant forestilling om et spændende emne. Et indspark i en omsiggribende debat om magtfuldkommenhed, topstyring, øget samfundsovervågning og om hvordan verden vil udvikle sig, når klimaet på et tidspunkt for alvor bukker under.“
SEIN – magasin for unge af unge
”Teaterstykket er aktuelt. Overdrevet – håber jeg – men virkelig, forbandet aktuelt.”
Hent undervisningsmateriale her
For mere information:
turneteater.dk/produktion/2048-2-2
Link til trailer: vimeo.com/769201356
Kontakt:
Jonas Littauer, teaterchef
mobil 26 72 24 90