Efter bestselleren af Peter Høeg
SMILLA QAAVIGAAQ JASPERSEN bor i Danmark, men lever mellem to verdener. Hun er en grønlænder i Danmark og en dansker i Grønland. Drengen Esajas’ mystiske død får Smilla til, med livet som indsats, at tage kampen op mod det danske samfund og dets racistiske forhold til alt, der er anderledes. En kamp, som sender hende dybt ind i dunkle afkroge af Kongeriget Danmark med dets bureaukrati og skruppelløse profitmagere. Smillas personlige opgør med den dansk-grønlandske kolonihistorie tvinger hende samtidig stadig tættere på sig selv og sin egen brutale barndom. Det er en ekspedition ind i de kolde egne af den menneskelige psyke. Uden udvej. Uden svar.
Spilletid 80 min.
Forfatter – Peter Høeg
Instruktion og manuskript – Krzysztof Minkowski
Scenografi og kostumer – Konrad Schaller
Lyddesign – Simon Littauer
Teknik og afvikling – Søren Hansen
Grafisk design – Konrad Schaller
Teaterassistent og sufflør – Louise Pedersen
Syværksted – Mikael Jensen
Grønlandsk konsulent – Gaz Zaa Lung
Fondraising – Rikke Helweg
Presse – Have Kommunikation/Sarah Vadgaard
Pressefotos – Sara Galbiati
Medvirkende: Mille Maria Dalsgaard og Jonas Littauer
Baseret på romanen FRØKEN SMILLAS FORNEMMELSE FOR SNE af Peter Høeg,
udgivet af Rosinante og produceret i samarbejde med Gyldendal Group Agency.
Forestillingen er produceret af DET DRAMATISKE UDGANGSPUNKT
under ledelse af Jonas Littauer og Eva Littauer.
Forestillingen havde urpremiere d. 10. juni ved CPH STAGE 2015
og præsenteredes i et samarbejde med TEATRET VED SORTE HEST.
Produktionen er støttet af Beckett-Fonden, Spar Nord Fonden,
Statens Kunstfond og Københavns Kommune.
Hent undervisningsmateriale her
Pressen skrev:
Kulturtid 5 stjerner
”På scenen står de to eminent dygtige skuespillere; Mille Maria Dalsgaard og Jonas Littauer. Og de fanger publikum fra første sekund. Timingen sidder lige i skabet hver eneste gang, og det er en sand fornøjelse, at se hvordan de glider ind og ud af de mange roller, hvordan deres samspil gror ind i hinanden, og krydsningen mellem dialog, monolog og skarpe sangtekster er imponerende.
‘Frøken Smillas fornemmelse for sne’ flår sit publikum ud på en voldsom rejse gennem hele følelses-registret. Man sidder og bliver helt fortrolig med skuespillerne, der helt får lov at styre sindets tilstand.
Det er intenst og historien er uhørt skarp. Det er en fornøjelse, at se to skuespillere, der mestrer håndværket så grundigt som her.” Tonny Olausen
SeniorBladet 5 stjerner
Mille Maria Dalsgard og Jonas Littauer spiller samtlige roller uden scene- og kostumeskifte og uden andre virkemidler på scenen end et trommesæt, en elektrisk guitar, et keyboard, en taburet og et mikrofonstativ. Men sikke et drama, der udspilles for øjnene af publikum. Man gribes ved hjertet, og her dagen derpå, stiller man sig selv spørgsmålet, hvordan kan to så forskellige civilisationer som den grønlandske og den danske mødes? Henrik Sieben
http://www.sortehest.com/seniorbladet-har-givet-5-stjerner-til-froken-smillas-fornemmelse-for-sne/
LoveCopenhagen 5 ud af 5 stjerner
”Har man hverken læst romanen eller set Bille August filmatisering, kan man sagtens følge med i historiens udvikling alligevel – også selvom det går hurtigt i både tale, genreskift fra popballade til poetry slam samt mange andre kunstneriske virkemidler. Man kan desuden ikke blive andet end imponeret over den energiudladning og helt eminente udstråling, som de to skuespillere formår at præsterer. Jeg sad med en gennemgribende følelse af ubehag, når de skreg og følte mig intimideret, når de gik i hundene og helt tæt på publikum. Jeg kunne mærke deres sindstilstand på min egen krop – og det var mega fedt!” Ditte Maria Hansen
http://lovecopenhagen.com/frk-smillas-fornemmelse-for-sne/
Ungt Teaterblod 4 stjerner
”…de to skuespilleres timing og engagement er skarpt, og blandingen mellem dialog, monolog, sange og udbrud er imponerende. Den enkle og let dystre scenografi passer perfekt til både denne form for skuespil, men i lige så høj grad også den lidt dystre og tankevækkende handling i Peter Høegs roman. Skuespillerne lever sig ind i deres roller med energi og intensitet.” Christian Skovgaard Hansen
Politiken 3 hjerter
”Ordene fyger gennem luften som iskrystaller fra en polarstorm. Men Smilla er fattet som fast- trampet sne. Fokuseret på at sige, hvad de fleste af os længe har fortrængt: at Dan- mark var en kolonimagt, som efterlod sig et spor af ødelagte menneskeskæbner på Grønland, og stadig gør. At vi fortier vores koloniale fortid, selv om vi dagligt hører om misrøgt af grønlandske børn, selvmord og misbrug i stor skala. Jeg bliver helt overrasket over, hvor aktuel Peter Høegs roman fra 1992 stadig er.” Kristian Husted
Information (giver ikke stjerner)
”Teatermæssigt er de så langt fra dagligstuerealismen, som man kan komme det. Og de rykker tilskueren ind i romanens sanseeksplosion. Den drevne skuespiller Mil- le Maria Dalsgaard mestrer den underlige kunst at holde ansigtet komplet neutralt eller hysterisk smilende, uanset hvilke grufuldheder hendes mund siger. Og den sensitive Jonas Littauer følger efter med tiltalende blødhed i sin rocksangerkrop.” Anne Middelboe Christensen
http://www.information.dk/536253