JAGTEN PÅ LARSEN

 

– jagten på Larsen er gået ind blandt Aarhus’ borgere…

Søgeren er rettet mod den helt almindelige middelklassedansker, hvis han da stadig hedder LARSEN?

Ham Larsen, der hver dag fra ni til fire må underkaste sig chefen på kontoret og langsomt og sikkert synker dybere og dybere ned i hverdagens trummerum. Eller hende Larsen, der efter en stresset arbejdsdag foran computeren ikke orker andet end at tænde for fjernsynet, og som altid har drømt om at lave noget helt andet, men ikke tør gå fra sit faste job.

Vi søger den Larsen, der en dag går amok på sit arbejde og siger det op. Uden at have et nyt!

Inspireret af Kjeld Abells klassiker “Melodien der blev væk” fra 1935 og dets hovedpersoner Larsen og Edith, har vi sat os for at finde Larsen anno 2012.

Bevæbnet med videokamera og mikrofon søger vi efter Larsener i 8000 Aarhus C: På gågaden, Banegården, i Bruuns Galleri, eller ved et simpelt opslag i telefonbogen. Hvem er de? Hvad drømmer de om? Og hvorfor går de på arbejde hver dag?

På kaleidoskopisk vis blander aftenen elementer af video og lyd fra byen og dens borgere med sange og scener fra 30′ernes klassiskere, samt byder på livegæster fra dagens Aarhus…

 

Medvirkende: Filippa Suenson og Jonas Littauer + gæster.

Instruktion: Anne Zacho Søgaard

 

Forestillingen er støttet af Kulturudviklingspuljen, Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune.

Premiere på Off The Record, Teatret Svalegangen november 2012.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*
Website