Multimedialt teatershow efter George Orwell
”2084” er en dystopisk fremtidsvision for år 2084 efter George Orwells berømte roman ’1984’.
Et multimedialt teatershow med hologrammer, videoprojektioner og liveproduceret musik.
År 2084: I den idylliske superstat Oceanien sørger den forførende virtuelle leder ‘Store Broder’ for kærlighed og velfærd til alle. På overfladen et lykkeligt samfund, men der er en skyggeside. Winston Smith arbejder i ‘Ministeriet for Sandhed’ med at tilpasse historien til partilinjen. Dagligt vokser hans interesse for den uredigerede fortid og længslen efter at kunne tænke frit. Han indleder et illegalt kærlighedsforhold til den vovede Julia, og sammen opsøger de modstandsbevægelsen. Men ’Store Broder’ ser alt og det uundgåelige sker: Winston og Julia må stå deres prøve i det berygtede ‘Ministerie for Kærlighed’.
Vi befinder os i en fremtid i permanent undtagelses- og krigstilstand iscenesat af en usynlig magt. Her er intet rum til at tænke selvstændigt eller drømme. Ingen plads til frihed, menneskerettigheder eller demokrati. Alt i denne verden er kunstigt fremstillet med det formål at manipulere.
”2084” er et sansebombardement af kroppe, lys, billeder og lyd. Vores internationale kunstneriske team afsøger et nyt teaterformat ved at føre nye teknikker indenfor video- og musikkomposition sammen. Instruktør, scenograf og dramatiker/dramaturg bygger videre på erfaringer fra tidligere vellykkede produktioner i vores teaterkompagni, bl.a. ’Den som blinker er bange for døden’ og ’Frøken Smillas fornemmelse for sne’. Forestillingens fire skuespillere er stærkt samspillet fra ’The Cocka Hola Company’. Sammen skaber vi en intens og reflekterende totaloplevelse.
Idé og koncept: Jonas Littauer & Krzysztof Minkowski
Manuskript & Dramaturgi: Eva Littauer
Iscenesættelse: Krzysztof Minkowski
Scenografi og kostumer: Konrad Schaller
Sounddesign og Live DJ: Simon Littauer
Video, hologram, lysdesign: Lars Egegaard Sørensen
Medvirkende: Christine Gaski, Malte Frid-Nielsen, Marius Bjerre Hansen, Jonas Littauer
Forestillingen er produceret af Det Dramatiske Udgangspunkt v. Jonas Littauer i co-produktion med Teater Katapult
Turnéoplysninger:
Spilletid: 1,5 t.
Premiere: 29.09.2021 på Teater Katapult, Aarhus
Målgruppe: Voksenpublikum fra 9./10. klasse og opefter
Forestillingspris: 26.000 kr. + moms ved 250 publikummer. Pris forhandles ved flere tilskuere. Rabat ved køb af flere forestillinger med samme opstilling
Antal publikum: Max 500
Støtteordninger: Garantiordningen, Refusionsordningen, Formidlingsordningen. Forestillingen af støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst
Scenekrav: Bredde 8m, Dybde 7m, Højde 3,5m – mørklægning kræves – ikke krav om træk
Andre forhold: Opsætningstid: 5 t. Nedtagningstid: 2 t.
Spille- og turnéperiode: 25.10.2021 – 28.11.2021
Kontakt: Jonas Littauer, mobil 26 72 24 90, dramatiske@gmail.com
Booking + info: www.turneteater.dk