THE COCKA HOLA COMPANY

Crazy politisk satire efter Matias Faldbakkens kultroman

 

★★★★★★
“Iscenesættelsen er intet mindre end genial.”
SCENEKANTEN

 

TEATER KATAPULT  Århus

01.04.2019 – 04.04.2019

BILLETTER

TEATER MOMENTUM  Odense

08.04.2019 – 09.04.2019

BILLETTER

 

En gruppe frie utilpassede personer etablerer pornoproduktionsfirmaet Desirevolution for at finansiere deres politiske aktioner i en krig mod velfærdssamfundet, menneskets hykleri og middelklassenormer. Med pornoindtægterne udfører de politiske aktioner som ’Helvede i Nabolaget’ og ’FasciNation’ – sort humoristiske angreb mod de store livsløgne om selvrealisering og individuel lykke. Målet er at stifte uro, da ingen af dem kan affinde sig med samfundets realiteter… til legen tager en drejning…

Danmark og de skandinaviske lande har udviklet sig til ”pornosamfund”. Individet defineres gennem penge, feriested, facebook-likes, husindretning, ernæring og karriere. Man prostituerer sig og gør sig til et produkt, som skal sælges. Den neoliberale markedsfilosofi har gennemtrængt alle vores livsområder. Der hersker et totalt konsum-hysteri. For romanens karakterer er den eneste mulighed for at undslippe det ”tilpassede selvrealiserings-pis” absolut kynisme, den totale fornægtelse af konsensuskulturen og den radikale flugt i det obskøne.

Varighed 90 min.

Medvirkende Christine Gaski, Jonas Littauer,Malte Joe Frid-Nielsen, Marius Bjerre Hansen

Forfatter Matias Faldbakken, manuskript og iscenesættelse Krzysztof Minkowski, scenografi og kostumer Konrad Schaller, producent Det Dramatiske Udgangspunkt

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond og Københavns Scenekunstudvalg.

 

Mere om forestillingen